Vævede værker

Alle vævede kunsthåndværker er af særdeles høj og lækker kvalitet. Alle er lavet af Inger Jepsen, på egne væve i eget værksted på Galleri Bakkegården. Der bruges gode, rene, naturlige materialer som f.eks. hør, silke, bomuld og uld. Nogle garner er af uld fra egne får.

På sin store skaftevæv håndvæver Inger Jepsen efter eget design; viskestykker i bomuld/hør, farverige halstørklæder i uld, varme bløde plaider i uld, samt forside stykker til puder.

På sin lidt mindre skaftevæv, håndvæver Inger Jepsen tekstilbilleder i forskellige materialer som hør, silke og bomuld. Det foregår lidt efter samme princip som gobeliner, dog med billedetranen liggende vandret. Et inspirerende maleri på papir hæftes op på væven og bruges som rettesnor og inspiration til det vævede billede. Brugen af forskellige farver og typer af tråd giver spil og effekt i det færdige billedet.


Hvid elegance